Når uroen sætter sig i afdelingen

En praktisk gennemgang for ledere, mellemledere og tillidsrepræsentanter, der mærker, at usikkerhed udefra begynder at påvirke måden, folk arbejder på indefra.

Ola Uleberg · · 13 min laesning

Foretrækker du ro omkring teksten? Vil du have en lettere og mere farverig visning?
Når uroen sætter sig i afdelingen
02 — Udfordringen

Når usikkerheden uden for virksomheden bliver større end tydeligheden inden i den, holder folk op med at tage initiativ længe før, de holder op med at levere.

Spørgsmålene tørrer ud

Folk spørger ikke længere om det, de er i tvivl om. Møderne går hurtigere, og ingen tager noget op, der kan blive ubehageligt.

Alle svarer, at det går fint

Du spørger direkte, hvordan det står til, og får det samme svar fra alle. Samtidig mærker du, at tempoet i arbejdet har ændret karakter.

Ingen foreslår noget

Opgaverne bliver løst, men forbedringsforslagene er stoppet. Folk gør det, de er bedt om, og holder sig inden for den aftalte ramme.

03 — Drøftelse

Uro er et arbejdsvilkår, ikke en stemning

Det, der sker, før nogen siger noget

Det begynder sjældent med en konflikt. Det begynder med, at folk holder op med at spørge. Spørgsmålene, der før kom på gangen eller i chatten, kommer ikke længere. Møderne går hurtigere, fordi ingen tager noget op, der kan blive ubehageligt. Folk leverer det, de er bedt om, og ikke mere.

Udefra ser det ryddeligt ud. Deadlines holdes, rapporterne kommer, ingen siger op lige netop denne måned. Men initiativerne er stoppet. Ingen foreslår at gøre noget anderledes. Ingen melder om fejl, de selv kunne have gjort noget ved. Og når du spørger direkte, hvordan det går, får du svaret "det går fint".

Dette er mønsteret, der opstår, når usikkerheden uden for organisationen bliver større end tydeligheden inden i den. Varsler om omstilling. Teknologi, der ændrer, hvad arbejdet består af. Budgetter, der ikke længere rækker. Folk trækker sig sammen, gør sig lidt mindre synlige og venter på, at det bliver afklaret. Problemet er, at ventetiden kan vare længe, og at den koster mere, end de fleste regner med.

Uroen er som regel rationel

Det første fejlgreb er at behandle uro som et humørproblem. Som om det handler om, at folk er negative, eller at de har brug for lidt mere energi på mandagsmødet.

I de fleste tilfælde er uroen en helt fornuftig reaktion på reel usikkerhed. Folk har læst de samme nyheder som dig. De har set, hvad der er sket i andre afdelinger. De ved, at nogle opgaver kan blive overflødige. At forsøge at tale dem ud af det med optimisme fungerer dårligt, fordi det signalerer, at du enten ikke har forstået situationen eller ikke vil tale ærligt om den.

Samtidig er uro ikke det samme som lammelse. Folk tåler usikkerhed overraskende godt, når tre ting er på plads: de ved, hvad deres arbejde er til for, de stoler på, at lederen siger det samme bag lukkede døre som i åbne rum, og de ser, at lederen holder hovedet koldt, når noget går galt. Mangler én af disse, bliver usikkerheden tungere at bære, end den behøver at være.

Tre almindelige fejlgreb

Informationsvakuum. Lederen venter med at sige noget, til det er afklaret. Intentionen er god: skab ikke uro med halve svar. Resultatet er det modsatte. Et vakuum bliver aldrig stående tomt. Det fyldes af antagelser, og antagelser i usikre perioder går næsten altid i værste retning. Når du endelig kommer med informationen, har folk allerede brugt tre uger på at forholde sig til en værre version af den.

Falsk tryghed. Lederen lover noget, vedkommende ikke kan love. "Ingen her kommer til at miste jobbet." Hvis det viser sig ikke at holde, er tilliden væk, og den kommer ikke tilbage denne gang. Værre: alle andre udsagn fra dig bliver fra da af læst som mulig markedsføring.

Overstyring. Lederen reagerer på usikkerhed ved at stramme grebet. Flere statusmøder, mere rapportering, kortere deadlines. Folk tolker det som mistillid, lige præcis når de har brug for det modsatte. Kontrollen giver lederen en følelse af overblik, men den fjerner handlerummet fra dem, der faktisk skal udføre arbejdet.

Fællesnævneren er, at alle tre er forsøg på at håndtere din egen uro, ikke teamets. Det er værd at genkende hos sig selv.

Mening, der tåler modvind

Det, der bærer folk gennem usikre perioder, er sjældent lønnen alene. Det er en fornemmelse af, at arbejdet betyder noget for nogen uden for virksomheden.

Her går mange i en fælde: de henter formuleringerne frem fra strategidokumentet. Formuleringer, der er skrevet, så de passer til alt, og som derfor ikke hæfter sig til noget. Folk gennemskuer det med det samme.

Alternativet er konkret. Hvem bliver det bedre for, når I gør arbejdet godt? Hvad ville have været værre for dem, hvis I ikke fandtes? Et team, der behandler ansøgninger, gør forskel på, hvor længe nogen skal vente på et svar, der afgør deres økonomi. Et team, der vedligeholder systemer, afgør, om nogen kommer gennem arbejdsdagen uden at gå i stå. Det er ikke store ord. Det er en præcis beskrivelse af, hvad der faktisk står på spil.

Pointen er ikke at gøre arbejdet heroisk. Pointen er at give folk en grund til at gå op i kvaliteten af det, de leverer, også i en periode hvor de er usikre på, hvad der sker fremover. Mening konkurrerer med uro om den samme opmærksomhed.

En advarsel: mening kan ikke bruges som erstatning for ordentlige vilkår. Hvis bemandingen er for lav og opgaverne for mange, hjælper det ikke at tale om samfundsopgaven. Så opleves det som en afledning, og det er det også.

Du bliver læst, ikke hørt

I rolige perioder lytter folk til det, lederen siger. I urolige perioder ser de på, hvad lederen gør.

Alt bliver bemærket. Om du tager den rejse, du bad andre droppe. Om du beholder det møde, du bad andre skære væk. Om du stadig er til at få fat i, når det brænder på, eller om kalenderen pludselig er fuld. Om du tager en upopulær beslutning selv eller lader den gå nedad i linjen.

Det er ikke et krav om personligt offer for dets egen skyld. Det er en enkel mekanisme: folk leder efter bevis på, om du mener det, du siger. Når beviset mangler, lægger de til grund, at du ikke gør det. Og så holder de op med at lytte til indholdet.

Det samme gælder konsistens mellem rum. Hvis du siger én ting i ledergruppen og noget andet til teamet, kommer det ud. Det kommer altid ud. Og konsekvensen er ikke kun, at den ene sag mister troværdighed, men at folk begynder at spekulere på, hvad du egentlig sagde på det forrige møde.

Det enkleste greb her er også det mest ubehagelige: sig det samme alle steder, også når det, du har at sige, er "det er ikke afklaret, og jeg bryder mig lige så lidt om det som jer".

Rolig beslutsomhed

Den tredje del handler om, hvordan du opfører dig, når noget går galt.

Et team aflæser lederens tilstand hurtigere end lederens ord. Hvis du bliver kort for hovedet, begynder at svare brat på mails eller ændrer planer flere gange om ugen, registreres det som et signal om, at situationen er værre, end du har sagt. Folk justerer deres adfærd derefter.

Rolig beslutsomhed er ikke at lade som om alt er fint. Det er at være tydelig om, at situationen er krævende, og samtidig vise, at du arbejder systematisk med næste skridt. Forskellen ligger i, hvad du taler om. Den urolige leder taler om udfaldet: hvordan det går, hvad der sker hvis, hvor slemt det kan blive. Den rolige leder taler om processen: hvad vi gør i denne uge, hvad vi ved mere om på fredag, hvem der har ansvar for hvad.

Udfaldet kan du alligevel ikke styre. Processen kan du styre. Og det er processen, folk kan deltage i.

Det er også en praktisk beskyttelse mod udmattelse. Når et team får noget konkret at lave, mens de venter, holder de sig i bevægelse. Når de kun får besked på at vente, bruger de energien på spekulationer i stedet.

Rollens grænser

To ting er værd at sige tydeligt.

For det første er dette ikke terapi. Du skal ikke behandle nogen. Du skal skabe arbejdsforhold, der ikke gør folk mere syge end nødvendigt, og du skal genkende, når nogen har brug for mere hjælp, end du kan give. Så går vejen videre til arbejdsmiljøorganisationen eller egen læge, ikke til en længere samtale med dig.

For det andet: når uroen handler om omstilling, nedskæringer eller ændringer i ansættelsesforhold, findes der regler for, hvad der skal drøftes, med hvem og hvornår. De regler skal du ikke fortolke på egen hånd på et teammøde. Afklar dem med HR, tillidsrepræsentanter eller juridisk rådgiver først, og vær åben om, at du gør netop det. At sige "det kan jeg ikke svare på, før det er afklaret formelt" er et ærligt svar, og det er bedre end et venligt svar, der ikke holder.

Det, der står tilbage som din opgave, er smallere, end man skulle tro, men ikke mindre vigtigt: giv arbejdet en retning, folk kan genkende, opfør dig som om du mener det, du siger, og hold hovedet koldt længe nok til, at andre kan passe deres arbejde.

04 — Dybere læsning

Hvorfor usikkerhed er dyrere end dårlige nyheder

Usikkerhed og risiko er ikke det samme. En kendt risiko kan du forholde dig til: du ved, hvad der kan ske, og du kan forberede dig. Uafklaret usikkerhed giver dig ikke noget at forberede dig på. Hjernen arbejder videre med spørgsmålet alligevel, og den kapacitet går fra samme budget som dit arbejde.

Derfor oplever mange ledere noget, der virker paradoksalt: en konkret, dårlig besked beroliger ofte teamet mere end ugevis med "vi vender tilbage til det".

Vakuummet bliver altid fyldt

Når folk mangler information, holder de ikke op med at tænke på sagen. De laver selv en forklaring ud af det, de har: rygter, dit kropssprog på sidste møde, hvem der pludselig har mange møder med HR. Den forklaring, de laver, er sjældent neutral. I en periode, hvor folk allerede er på vagt, trækker fortolkningen mod det værste alternativ.

Konsekvensen er, at din tavshed heller ikke er neutral. Den er et budskab, og du styrer ikke indholdet i det.

Hvorfor "vi ved det ikke endnu" virker

Det, der beroliger, er ikke svaret i sig selv. Det er forudsigeligheden i processen. Tre elementer gør en uafklaret situation håndterbar:

  • Hvad der er afklaret. Også små ting. "Budgettet for denne måned står fast."
  • Hvad der ikke er afklaret. Sagt lige ud, uden omskrivning.
  • Hvornår du ved mere. En dato, ikke "så snart jeg ved noget".

Det sidste punkt er det, folk husker. En dato gør, at de kan lægge sagen fra sig indtil da. Uden dato må de tjekke selv, hele tiden.

Hvis du ikke når datoen

Sig fra på datoen alligevel. "Jeg sagde fredag, jeg ved det stadig ikke, ny dato er onsdag." Det tager tredive sekunder og bevarer hele mekanismen. At lade datoen gå i stilhed koster mere end den oprindelige udsættelse.

Smitten går nedad, ikke opad

En leders tilstand aflæses af flere end en medarbejders tilstand. Det er ikke retfærdigt, men sådan virker positionen. Når du er anspændt, tolkes det som information om situationen. Når en medarbejder er anspændt, tolkes det som information om personen.

Det betyder ikke, at du skal skjule, at du er bekymret. Det betyder, at du bør være bevidst om forskellen på at dele en bekymring og at lække den. At dele: "Jeg er bekymret for leverancen i marts, derfor gør vi dette nu." At lække: kort for hovedet, aflyste møder, planer der ændres hver uge uden forklaring.

Din egen uro har brug for et sted at gå hen

Det mest oversete greb i denne sammenhæng er, at du har brug for en kanal opad eller til siden. En lederkollega, din egen chef, et netværk. Ledere, der ikke har det, ender ofte med at bruge deres team som aflastning uden at have besluttet sig for det. Så havner uroen der, hvor den gør mindst gavn og mest skade.

05 — Sådan løser du det

Fire greb, der virker i urolige perioder

Ingen af dem kræver budget eller omorganisering. De kræver, at du gør noget fast og holder fast i det over tid.

Fast rytme i informationen

  • Sæt et fast tidspunkt for status, og hold det også, når der ikke er noget nyt at sige.
  • Del det op i tre: dette er afklaret, dette er ikke afklaret, om dette hører I mere på denne dato.
  • Meld tilbage på datoen, også når svaret er, at du stadig ikke ved det.
  • Lov ikke noget, du ikke selv bestemmer over.

Konkret mening, ikke slogans

  • Beskriv hvem det bliver bedre for, når I gør arbejdet godt, med navn på brugergruppen.
  • Brug eksempler fra den seneste måned, ikke fra strategidokumentet.
  • Lad folk beskrive det selv på et møde i stedet for, at du leverer formuleringen.

Samme budskab i alle rum

  • Formulér én version af situationen, og brug den i ledergruppen, på teammødet og på gangen.
  • Når du ikke kan dele noget, så sig, at du ikke kan dele det, i stedet for at gå uden om spørgsmålet.
  • Gør selv det, du beder andre om: samme besparelser, samme regler, samme tilgængelighed.

Tal om proces, ikke om udfald

  • Når noget går galt, start næste møde med næste skridt og hvem der ejer det.
  • Giv teamet noget konkret at lave, mens de venter på afklaringer.
  • Hold antallet af ændringer i planer nede i perioder med usikkerhed.
  • Afklar formelle spørgsmål om omstilling med HR eller tillidsrepræsentanter, før du svarer på teammødet.
06 — Sådan gør du

Sådan kommer du i gang

0 af 7 klaret

07 — Hvor står du?

Hvordan håndterer du uro i dit team?

Fem spørgsmål om, hvad du faktisk har gjort de seneste uger, ikke om hvad du mener om sagen. Svar på det, der ligner virkeligheden mest.

5 spørgsmål

Kilder

  1. Psychological Safety and Learning Behavior in Work Teams Amy C. Edmondson, Administrative Science Quarterly (Harvard DASH)
  2. No security: a meta-analysis and review of job insecurity and its consequences Sverke, Hellgren & Näswall, Journal of Occupational Health Psychology (Semantic Scholar)
  3. A Meta-Analysis of Job Insecurity and Employee Performance: Testing Temporal Aspects, Rating Source, Welfare Regime, and Union Density as Moderators International Journal of Environmental Research and Public Health (PMC)
  4. Uncertainty during Organizational Change: Managing Perceptions through Communication Allen & Jimmieson m.fl., Journal of Change Management (Semantic Scholar)
  5. Management Are Aliens! Rumors and Stress during Organizational Change Bordia, Jones, Gallois, Callan & DiFonzo, Group & Organization Management (SAGE)
  6. Gode råd for omstilling uten å skade arbeidsmiljøet Statens arbeidsmiljøinstitutt (STAMI)
  7. Omorganisering – arbeidsmiljøfaktorer STAMI / Nasjonal overvåking av arbeidsmiljø og -helse (NOA)

Læs videre